Microsoft Office
Microsoft Office-programmerne er gennem mange år blevet udviklet og forbedret frem til den nuværende form, hvor de på én gang tilgodeser nybegynderen, den øvede og den krævende ekspert. Nybegynderen får overskuelige og brugervenlige værktøjer lige ved hånden og behøver ikke forholde sig til de mange avancerede værktøjer, den øvede kan glæde sig over de mange stærke funktioner og tilpasningsmuligheder og den krævende ekspert kan optimere og udvide virkemåden med eksempelvis VBA-programmering og præcis tilpasning af standardindstillingerne.
Office-pakken findes til både Windows og Mac, men idet brugerfladen er meget forskellig i de to udgaver og der desuden er funktions-forskelle, har vi valgt at Windows- og Mac-brugere får tilbudt hver deres type målrettede kurser. Bemærk også, at nogle af programmerne, eksempelvis Publisher og Visio, kun findes til Windows samt at mailprogrammet har forskelligt navn afhængig af platformen (Outlook til Windows vs. Entourage til Mac).
Vælg mellem mulighederne i menuen til højre
